| Baggrund
"Coaching er nærværende samtale, der hjælper mennesker til at træffe mere bevidste valg baseret på naturlige styrker"
Min coaching er baseret på The Work af Byron Katie. Hun har lavet et system, som består af fire enkle spørgsmål med underspørgsmål, som vi kan bruge til at undersøge vores tanker/overbevisninger. Læs mere om Byron Katie på hjemmesiden: www.thework.com
Hendes påstand er at det ikke er virkeligheden, men derimod vores stressende tanker om virkeligheden, som giver os smerte i livet. Så ved at identificere og undersøge vores stressede tanker, kan vi blive bedre til, at slippe de tanker og overbevisninger, som tapper os for livsglæde og livskraft. Derved kan vi bliver mere autentiske; som dem vi er. Vi kan genskabe vores integritet, og få energien og livsglæden tilbage. Vi kan genskabe harmonien i vores relationer til andre, komme i kontakt med vores kreativitet og udfolde vores talenter fuldt ud.
Min coaching består derfor i at støtte dig i at identificere og undersøge dine stressede tanker/overbevisninger. Min coaching kan åbne dine øjne for nye måder at se dit liv på og åbne dig for at se dine egne behov og resurser. Men det er dig selv som bestemmer hvilke tanker du ønsker at undersøge og hvad der giver mening i dit liv.
Du kan selv lærer at undersøge dine tanker, og derved får du et fantastisk redskab til et liv med mere glæde.
Jeg er uddannet på The School af Byron Katie i Tyskland i juli 2006. Jeg har også deltaget i et weekend-kursus med hende i 2005. Jeg har været en del af staben på hendes skoler i Los Angeles i 2009 og i Tyskland i 2010. Siden 2008 har jeg deltaget i Byron Katies omfattende certificeringsprogram, og jeg er tæt på en certificering i metoden. Ydermere har jeg flere andre kurser i coaching og personlig udvikling. Ligeledes har jeg læst mange bøger om emnet. Jeg har haft en lang professionel karriere som sygeplejerske, og derfra har jeg lang erfaring med at tale med mennesker i krise og føre samtale i det hele taget. Jeg har arbejdet med ledelse de senere år. Ligeledes arbejder jeg kontinuerligt med disse værktøjer/metoder i min egen personlige udvikling.
|